Hovedmenu
Forside
Om foreningen
Om psykoterapi
Praktiserende Psykoterapeuter
Kurser & foredrag
Uddannelser
Evaluering af udd.
Optagelse
Ansøgningsskema
Medlemsfordele
Spørgsmål & Svar
Dispensation
Medlemsfordele
Blad
Nyheder
Medlemssider
Kontakt
Find din psykoterapeut

Skriv postnr./by
Søg på hele websitet
Optagelse Udskriv E-mail

Kommende møder i optagelsesudvalget:  

Næste møde afholdes d. 31. august 2010. Ansøgningsfrist fredag d. 13. august 2010 kl. 12.00.

Herefter afholdes møde d. 29. oktober med ansøgningsfrist fredag d. 15. oktober 2010 kl. 12.00.

Der kan gå op til 14 dage, efter mødet er afholdt, før du hører herfra.

Ved modtagelse af et ekstraordinært stort antal ansøgninger vil nogle af disse muligvis blive behandlet på et senere møde.

Skema til brug for ansøgning kan hentes under Ansøgningsskema i menuen til venstre eller kan evt. rekvireres i Dansk 
Psykoterapeutforening.

Ansøgningen skal fremsendes pr. post i tre eksemplarer.

Medlemskontingent udgør fra år 2010 kr. 1.400 pr. år, som opkræves med kr. 700,- to gange årligt i februar og september.
For nye medlemmer, der optages i løbet af året, udregnes kontigentet således, at man ved første opkrævning betaler fra den måned, man er optaget i og resten af den halvårlige periode. 

Dansk Psykoterapeutforening optager kun medlemmer efter personlig ansøgning

For at blive medlem af Dansk Psykoterapeutforening kræves iflg. § 3:

§ 3. Medlemskab

  1. Som medlem optages personer, der efter en relevant lang eller mellemlang videregående grunduddannelse af psykologisk, pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig karakter og en efterfølgende erhvervserfaring af mindst tre års varighed, har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse. 
  2. Som medlem kan efter en konkret vurdering optages personer med en forudgående uddannelse på tilsvarende niveau som nævnt i stk.1 og en efterfølgende erhvervserfaring af mindst tre års varighed, som har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse.
  3. Som medlem kan i særlige tilfælde optages personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for forudgående uddannelse og erhvervserfaring, og som har sammensat og gennemført en psykoterapeutisk efteruddannelse på tilsvarende niveau som godkendt af foreningen.
  4. Et medlem optages på foreningens fortegnelse over psykoterapeuter med 1200 timers dokumenteret praksiserfaring i form af kontraktbaseret psykoterapi efter afsluttet uddannelse.
  5. Medlemskab indtræder den første i den måned, hvor optagelsesudvalget har truffet sin afgørelse om optagelse. Medlemskab forpligter til at overholde foreningens love og etikregler og berettiger til at benytte titlen "Medlem af Dansk Psykoterapeutforening" og forkortelsen "MPF". 
  6. §3 stk. 1 nr. 1,2,3 og 6 i de oprindelige vedtægter vedrørende de psykoterapeutiske uddannelsers indhold skal gælde sideløbende indtil år 2013.


Medlemskab i henhold til overgangsreglerne behandles af optagelsesudvalget.

Oprindelige vedtægter, stadig gældende til 2013 sideordnet:

1 - Ordinært medlemskab
Som medlem kan optages personer, der har en grunduddannelse af mindst 3 års varighed inden for social-, sundheds- og undervisningssektoren eller anden relevant uddannelse.
2 - Herudover kræves psykoterapeutisk uddannelse inden for en eller flere af foreningen anerkendte psykoterapeutiske retninger, der i alt svarer til mindst:
Egenterapi: 250 timer i gruppe eller individuelt eller en kombination heraf
Supervision: 150 timer i gruppe eller individuelt eller en kombination heraf
Teori: 300 timer
3 - Det samlede psykoterapeutiske uddannelsesforløb skal strække sig over mindst 4 år. Heraf skal mindst 3 år, der indeholder egenterapi og/eller supervision, være ét sammenhængende forløb.
6 - Ansøgere, der ikke har uddannelse svarende til ovenstående, men som på anden måde har opnået et tilsvarende niveau, vil i særlige tilfælde kunne optages på dispensation.

Medlemmer har ret til at præsentere sig som 
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening  
eller som

Psykoterapeut MPF



Copyright 2005 - Psykoterapeut Foreningen